Hvorfor er IQ-home nem og billig at installere?

Når du får et tilbud på en ladeboks, står der tit noget om et "fejlstrømsrelæ". Og nogle gange et dyrt et af slagsen. Her er forklaringen på, hvorfor du ikke behøver det dyre med IQ-home.

Det korte svar

IQ-home holder selv øje med en bestemt type fejlstrøm, som ellers kræver et særligt og dyrere relæ (type B). Derfor er et almindeligt type A-relæ nok – den type, de fleste kender fra eltavlen derhjemme. Det gør installationen enklere og billigere.

Tegning: fejlstrøm fra elbilen, IQ-home afbryder, og du er beskyttet

Hvad er et fejlstrømsrelæ?

Det er den lille kontakt i eltavlen, der slår strømmen fra, hvis noget går galt. Den beskytter dig mod stød og brand. En ladeboks skal altid have sit eget relæ.

Hvorfor taler man om type A og type B?

Elbilen kan i sjældne fejlsituationer lave en fejlstrøm med jævnstrøm (DC), som et almindeligt type A-relæ ikke er bygget til at håndtere. Derfor skal den fejl opdages et sted – enten af et dyrere type B-relæ eller af ladeboksen selv.

Sådan gør IQ-home

IQ-home har beskyttelsen indbygget. Opstår fejlen, stopper ladeboksen selv opladningen. Så kan et almindeligt type A-relæ klare resten.

Derfor indeholder vores standardinstallation et nyt type A-kombirelæ i din eksisterende eltavle, 10 meter kabel og test af det hele. Det er altid den autoriserede elinstallatør, der fastlægger den endelige løsning hjemme hos dig.

For nørderne

IQ-home har indbygget DC-fejlstrømsbeskyttelse på 6 mA. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen må man i så fald bruge den relætype, producenten foreskriver – typisk type A – i stedet for type B. For IQ-home er det en RCD type A på højst 30 mA. Læs mere hos Sikkerhedsstyrelsen: https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elinstallationer/elbiler/opladning-el-biler

Klar til en ladeboks, der er nem at installere? Se IQ-home pakke inkl. standardinstallation eller IQ-home. Spørgsmål? Ring på 96 52 00 52.

Tilbage til blog